Da Hoffman fik en idé

"Hvis bare den ikke var så forbandet dyr, ville vi kunne sælge mange flere". Sådan har mange bilforhandlere sikkert gået og tænkt med jævne mellemrum om diverse bilmodeller. Og det var også præcist det, som Maximilian Hoffman gik rundt og tænkte i New York i 1950. I 1947 havde Max åbnet en bilforretning i New York, hvor han importerede og solgte europæiske, "fremmede" biler, blandt andet Jaguar, Mercedes og Porsche. Og herunder altså den nye Porsche 356. En 356'er kostede på det tidspunkt USD 4.500, en heftig pris for en bil, som mange dengang kunne betragte som en lidt sjovere Folkevogn. Og til sammenligning kunne man for blot USD 3.500 få sig en Jaguar XK120 med sekscylindret, 3,4 liters motor og 160 heste. Så var det altså ikke nemt at være Porsche.

Hoffman ville have en Porsche i butikken til under USD 3.000, og han diskuterede det med vestkystforhandleren John von Neumann. Og det førte frem til den endelige idé. En skrabet 356'er. En Porsche skåret ind til benet. Californierne var nemlig kolde over for overflødigt udstyr som varmeapparater og den slags. De ville bare have noget smart til aftenturen på boulevarderne - og noget som de i weekenderne kunne køre lidt race med. Tyskerne kunne godt se fornuften i idéen fra Amerika. Oprindeligt troede Porsche-folkene ellers ikke på et nævneværdigt USA-salg, men det skulle da prøves. Første forsøg kom i 1952 med den lidt klumpede êAmerica Roadster" eller Type 540, som den også kaldtes, men først et par år efter kom den rigtige Speedster, som vi kender den i dag. Og til en pris under USD 3.000, som Hoffman havde ønsket sig. Speedster'en begyndte som en skrabet 356'ere, men i dag er det den mest eftertragtede i 356-familien.