"Så nem at køre som en Folkevogn"

En Porsche 356 kører langt nemmere end samtidige sportsvogne fra England. Det gør den til et oplagt valg for den komfort-orienterede entusiast

Tallet 356 er en sammenrodet tal-konstellation, som umiddelbart er vanskeligt at huske, hvis det var en del af et telefonnummer. Det ruller ikke nemt hen over tungen. Det kunne være det mest anonyme tal mellem 0 og 1000. Og alligevel betyder netop dét tal en hel masse for bilentusiaster i almindelighed og for Porsche-folk i særdeleshed.

Jeg glemmer aldrig den kolde martsdag i 1988, hvor jeg første gang som ung motorjournalist stiftede bekendtskab med den buttede Porsche 356, en dueblå C Coupé fra 1963, som tilhørte Ole Olesen i Viborg. Jeg havde dengang en idé om, at 356'eren nok egentlig bare var en Folkevogn i sportstøj, og jeg var på det tidspunkt meget mere begejstret for 911'eren. Jeg har måske ændret mig siden. Måske har jeg fået lidt af den samme modenhed, som er indbygget i en af de senere 356-versioner, C-modellen.

Den dag i dag er der ikke meget veteranfornemmelse over en Porsche 356 C Coupé. Den er betydeligt nemmere at køre end eksempelvis en Jaguar Type E fra en hvilken som helst årgang. Den er lige så nem at køre som en - ja, som en Folkevogn. Og så er der alligevel ikke spor Folkevogn over den, selv om konstruktionen dybest set er den samme.

Der er en særlig atmosfære i kabinen. Godt på plads i lædersædet og med udsigt over frontens bløde kurver drejer man startnøglen med Porsche-emblemet, og en blød brummen melder sig helt der bagude fra den anden side af bagakslen. Først når motoren får omdrejninger, begynder der at lugte af sportsvogn. Lyden bliver mere skarp og får den særlige, i grunden let raslende Porsche-lyd.

Motorens placering bag bagakslen er tydelig. Dels under accelerationer, hvor det er som om bagenden tvinges nedad og forenden en anelse opad, mens motorens vægt får dækkene til at bide. Dels i skarpe sving, hvor den kan være en god håndfuld for den uøvede. Men der er ikke noget decideret farligt over køreegenskaberne. De senere 356'ere er såmænd meget tilgivende, hvis det skulle gå for lystigt for sig. Men man skal selvfølgelig være klar over, at den kan være lidt livfuld med bagenden på fedtede eller glatte veje. Uanset hvordan man vender og drejer det, overstyrer en 356'er i ekstrem grad, og man kan godt komme ud for at skulle styre kontra i en fart. Forhjulsaffjedringen fra Folkevogn og baghjulsaffjedringen med pendulaksler kunne ellers i takt med, at 356'ernes ydelse og præstationer voksede med tiden godt afsløre sine begrænsninger. Men undervejs i bilens udvikling manipulerede Porsche-folkene dygtigt med bilernes affjedringsgeometri og hjulvinkler og fik efterhånden ryddet op i de værste unoder - præcist som man senere har gjort det med 911'eren.

356'erne blev i sin tid - trods sin lidt bagvendte konstruktion - rost meget for dens sportslige og dejlige køremåde. Den styrede præcist og krængningen i kurver var minimal. Og som afgørende sidegevinster havde Porsche meget tidligt et ry for kvalitet, driftssikkerhed og i øvrigt et lavt benzinforbrug i forhold til konkurrenterne. Den tiltrak førere, som var interesserede i biler og bilkørsel, og som ikke var belastede af en konventionel forestilling om, hvordan en sportsvogn skulle være konstrueret.

De entusiaster fik sig en spændende bil. For eksempel denne C Coupé med de 1600 kubicentimeters luftkølede boksermotor med 90 heste. 90 heste er ganske vist ikke mere, end der ligger i en ny VW Golf 1,8, men alligevel nok til at give 356'eren et afsæt fra 0-80 km/t (som var den mest almindelige måling, da bilen var ny) på ni sekunder.

Tophastigheden ligger omkring de 185 km/t. Ikke at præstationer er afgørende. Det vigtigste er den særlige Porsche-fornemmelse, som man stadig kan genkende, hvis man skifter over til dagens 911-model. Der er en vis tysk tyngde over funktionerne og et nærværende indtryk af kvalitet. Og det er mere end tydeligt, Porsche 356 er skabt til daglig brug - som dagens 911'er også er det. Døre og klapper lukker med præcision og en overbevisende lyd. Det er bare én af de ting, der glæder i den daglige omgang med en 356'er.

Styringen er direkte - som man ville forvente det. Karrosseriet føles stift, som det bør være, og kørekomforten er i top. Det er ikke alt det "shake, rattle and roll", som man kan komme ud for i engelske klassikere.

En C Coupé har skivebremser, og det lærer man at sætte pris på - især i forhold til 50'ernes A-modeller, som har tromlebremser ved alle fire hjul. Selv om de har store tromler, som bider godt, har de dog den ulempe, at de kræver jævnlig pleje for at bremse ordentligt.

En Porsche 356 C Coupé som denne er sammen med B Coupéerne de mest hverdagsduelige i 356-familien. De har ikke den åbne bils ulemper - og har slet ikke eksempelvis Speedster-modellens klaustrofobiske kabine, hvis man skal køre med kalechen slået op. Teknisk set er den også vældig ligetil, og i betragtning af dens årgang skjuler den sin alder ualmindeligt godt.